Skamroser OB-stop: En af grundene til komets succes Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skamroser OB-stop: En af grundene til komets succes

Bjørn Paulsen får flotte ord med på vejen af Troels Bech.

Troels Bech med en kop kaffe under en fodboldkamp.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Bjørn Paulsen kunne tidligere på måneden annoncere sit karrierestop.

Inden da fulgte en sæson i OB på bagkant af en etårig kontraktforlængelse.

Og at han tog det ene år ekstra med glæder på mange båder OB-sportsdirektør Troels Bech.

Det fortæller han til Campo.

- Jeg vil starte med at sige, at Bjørn har gjort noget, som jeg synes er meget beundringsværdigt. Han har taget turen op til sin egen top, så har han taget den lige lidt ned igen, simpelthen for at være sikker på, at han ikke stoppede for tidligt, men også for at give videre til andre gennem sin erfaring, siger Troels Bech.

OB-bossen fortæller videre, at Bjørn Paulsens forlængede ophold i OB meget vel kan afspejle sig i den succes, som Julius Berthel Askou har haft i den forgangne sæson:

- Det er måske en af grundende til, at Julius har fået så fin en start på sin seniortid. Så kæmpe respekt til Bjørn, lyder det.

Julius Berthel Askou har taget OB og Superligaen med storm, og han meldes blandt andet på blokken i tyske Werder Bremen denne sommer.

Det er dog ikke kun den unge midtstopper, der har haft gavn af at have Bjørn Paulsen på holdet.

- Han har været en del af et enormt stærkt omklædningsrum, som har været et af vores absolutte styrkepunkter.

- Vi er opmærksomme på, at når vi går ud af det her transfervindue, skal vi fortsat have den samme styrke i omklædningsrummet. Der har Bjørn hjulpet voldsomt - og det er der andre, der også allerede gør.

Troels Bech med en kop kaffe under en fodboldkamp.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Bjørn Paulsen kom til OB i 2022 og indstiller karrieren i en alder af 34 år.

Han nåede 105 kampe for fynboerne. Tidligere i karrieren noterede han sig for 155 kampe i Sønderjyske.

OB-boss varsler salg: Kan mærke interesse

Mest læste

Notifications

Notifikationer