Profil hintede exit: Brøndby-boss har andre planer Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Profil hintede exit: Brøndby-boss har andre planer

Julius Ohnesorge ser efter alt at dømme gerne Patrick Pentz blive i Brøndby.

Julius Ohnesorge på Brøndby Stadion.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

- Så kommer VM, hvor meget som sagt kan ske. Siden kommer der også et transfervindue, hvor alle spillere er åbne for transfers.

- Jeg er 29 nu. Lad os se, hvornår den næste udfordring kommer i min karriere.

Sådan sagde Patrick Pentz tidligere på måneden til Bold.

Udtalelserne kan ikke tolkes som andet, end at den østrigske keeper holder døren på klem for et skifte denne sommer.

Men den 29-årige målmand skal nok ikke regne med at blive udstyret med et decideret 'til salg-skilt' af Brøndby IF's nyudnævnte fodbolddirektør Julius Ohnesorge.

Det gør han klart over for TV 2 Sport:

- Jeg synes, at Patrick har spillet en nøglerolle hele sæsonen, og vi er meget glade for ham, og forhåbentligt får han chancen ved VM.

- En spiller i hans alder ser altid på muligheder, det er normalt, men lige nu har vi en stærk tro på, at han er en god målmand for os – og en vigtig del af gruppen, siger han til TV 2 Sport.

Julius Ohnesorge på Brøndby Stadion.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Patrick Pentz kom til Brøndby fra Bayer Leverkusen i 2023, inden skiftet blev gjort permanent et år senere.

Han står i alt noteret for 107 optrædener i Brøndby-målet.

Dømt for vold efter Brøndby-AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer