Sporting-skifte lurer: Det er kæmpestort
Danske Silas Andersen er overvældet af interessen fra portugisiske Sporting.

Silas Andersen er angiveligt tæt på at skifte til Sporting CP.
Interessen fra den portugisiske storklub er noget, der har stor betydning for den danske midtbanespiller, og et skifte dertil er ikke langt fra at ske.
Det fortæller han nemlig selv til det svenske medie Expressen.
- Selvfølgelig læser man om det på internettet, så det sniger sig ind i hovedet nogle gange, men jeg prøver at holde det væk så meget som muligt. Det er stort - kæmpestort. Det føles som et skulderklap.

Om skiftet er tæt på at ske er ikke noget, Silas Andersen kan svare på. Han mener selv at et skifte til Sporting vil være et godt sted for ham.
- Den skal du tage med Erik (Friberg, Häckens sportsdirektør, red.). Han er den rette at spørge. Det er ham, der står for forhandlingerne. Han har sagt til mig, at jeg skal fokusere på de sidste par kampe, og det prøver jeg at gøre.

- Det vil være et meget, meget godt sted for mig, men lige nu afventer jeg, hvad Erik siger. Jeg er sikker på, at han giver mig en opdatering – måske efter kampen mod Hammarby. Lige nu ved jeg ikke særlig meget, men det kan være tæt på.
Silas Andersen står noteret for 56 kampe, otte scoringer og tre oplæg i sin tid hos BK Häcken.
Han kom til klubben i januar 2025, og kontrakten løber til udgangen af 2029.

Sporting CP












