Suarez og eks-FCN’er laver hattrick i vild målfest
Natten til mandag vandt Inter Miami med tenniscifre i et vildt comeback imod Philadelphia Union.

På trods af sine efterhånden 39 år, er der stadig masser af mål i Luis Suarez.
Det viste han nok engang natten til mandag, hvor uruguayaneren hele tre gange var på pletten for Inter Miami.
Dermed kunne han sikre en vild comeback-sejr for Inter Miami i en kamp, hvor også en tidligere FC Nordsjælland-angriber fandt vej til nettet tre gange.
Det var en vild første halvleg, der udspillede sig på Nu Stadium i Miami.
Her var det den tidligere FC Nordsjællan-angriber Milan Iloski, der åbnede scoringen for Philadelphia Union, da disse var på besøg hos Lionel Messi og Inter Miami.
Blot tre minutter skulle han bruge, før han kunne bringe gæsterne i front, og tilmed kunne han fordoble Unions føring på straffespark, inden der var gået ti minutter.
Efter 12 minutter kunne German Bertrame hive et mål tilbage for gæsterne, inden Bruno Damiani kunne øge føringen til 1-3 med 20 minutter på klokken.
Og der var ikke noget der tydede på, at kampen vilde falde en smule til ro efter den vilde åbning.

Med tre mål på 14 minutter - to fra Luis Suarez og et fra German Bertrame - kunne Inter Miami bringe sig foran kort før pausen, men i tillægstiden til første halvleg var det igen Milan Iloski, der var på pletten for gæsterne. Her kunne eks-FCN'eren nemlig fuldende sit hattrick på sit andet straffespark i kampen.
Men den flotte bedrift var han ikke ene om.
For med ti minutter igen af opgøret kunne den tidligere Liverpool- og Barcelona-angriber Luis Suarez gøre ham kunsten efter, da han satte en scoring ind til 5-4.
I kampens tillægstid kunne Rodrigo de Paul lukke og slukke til slutfacit 6-4.
Der var dog skår i glæden for Inter Miami, for i det 73. minut måtte Messi lade sig udskifte med en skade. Der er endnu ikke nogen forlydender om, hvor galt det står til med den argentinske superstjerne.
Inter Miami
Luis Suarez













