Bizarre scoringer sender AC Horsens oprykningskurs
AC Horsens slog Lyngby, da de tog turen til Sjælland for at jagte en Superliga-oprykning.

Ét point mangler AC Horsens for at kunne kalde sig for Superliga-oprykker.
Det sker efter en 0-2 sejr over Lyngby på udebane, hvor man efter alt at dømme skulle bruge point, da Esbjerg tidligere på aftenen slog Hvidovre.
Efter 36 minutters spil bragte Adrian Justinussen Horsens på vej mod sejren, men på en utraditionel måde.
Se højdepunkter fra opgøret øverst i artiklen.
Lyngby-debutant Anton Mayland gled i forsøget på at sparke bolden væk, og Horsens-profilen kunne derfor sende bolden i et tomt mål.
Se scoringen til 0-1 her:
Niki Zimlings tropper fortsatte med at presse på for endnu en scoring, og den kom med små ti minutter tilbage af opgøret.
Igen kom Lyngby-keeperen, Anton Mayland, i fokus på uheldig vis.
Denne gang stod han fast, men var for langsom i sin handling. Derfor kunne 22-årige Julius Madsen blokere clearingen, og bolden trillede i mål.
Se scoringen til 0-2 her:
Sejren til Den Gule Fare giver dem et forspring på to point ned til Esbjerg på tredjepladsen, og en uafgjort til AC Horsens i sidste runde er ikke nok matematisk.
Dog har AC Horsens en markant bedre målforskel, og derfor skal der et større mirakel til for Esbjerg for at blive Superligahold efter sommerferien.


AC Horsens
Lyngby Boldklub












