Hylder Brøndby: Danmarks største fællesskab Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Hylder Brøndby: Danmarks største fællesskab

Henrik Hansen takker af i Brøndby IF.

Henrik Hansen kigger.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Henrik Hansen er fortid i Brøndby IF.

Efter to år som assistenttræner på Vestegnen har den tidligere Sønderjyske-spiller takket ja til en stilling som dansk U20-landstræner.

Således takker Hansen af i Brøndby, som i den grad er kommet ind under huden på ham.

- Det har været en spændende tid i Brøndby IF, hvor jeg har været utrolig glad for at være en del af klubben, som jeg anser som Danmarks største fællesskab, og en del af det stærke miljø omkring holdet.

- Det har været et privilegie og jeg vil gerne takke spillere, stab, medarbejdere og ikke mindst fansene for opbakningen og samarbejdet gennem min tid her, fortæller Henrik Hansen til Brøndbys hjemmeside.

Henrik Hansen stopper i Brøndby
Henrik Hansen kigger.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Den afgående Brøndby-assistent forklarer også, hvorfor han har truffet sin beslutning om at forlade klubben.

- Muligheden for at arbejde med nogle af Danmarks største talenter på landsholdsniveau er en udfordring, jeg har valgt at sige ja til efter mange år i klubfodbold.

- Brøndby er dog en helt unik klub og er naturligvis kommet under huden på mig igennem de to år og jeg vil tage mange gode oplevelser og relationer med mig fra Brøndby IF, lyder det fra Henrik Hansen.

Den 46-årige, nyslåede U20-landstræner nåede at være i Brøndby i to år.

Henrik Hansen stopper i Brøndby

Mest læste

Notifications

Notifikationer