Cheftræner bekræfter: Lyngby-profil fraværende som straf
Jonathan Ægidius stod over i mandagens kamp mod AC Horsens.

Jonathan Ægidius har vogtet målet fast for Lyngby Boldklub gennem hele sæsonen.
Mandag var han dog ikke med, da den kommende Superliga-klub tog imod AC Horsens.
Men fraværet var ikke uden grund - tværtimod var det en konsekvens.
Det forklarer Lyngby-cheftræner Mikkel Jespersen til Viaplay.
- Der har været en lille episode til træning, hvor 'Jonna' på en uheldig måde kom til at sætte sig selv over holdet.
- Vi har gennem hele sæsonen talt meget om kultur og 'togetherness', og der følte vi som trænerteam, at det var på tide at gøre noget ud af det.

Mikkel Jespersen har ikke lyst til at sige noget om den konkrete episode, men slår fast at Jonathan Ægidius ikke er sendt helt ud i kulden:
- Det holder vi internt, men det skal også siges, at vi elsker 'Jonna'. Han ved godt, at han lavede en fejl, og så har vi fået snakket ud om tingene. Så kommer vi videre her fra, lyder det.
I stedet fik purunge Anton Mayland chance i Lyngby-målet, dog uden at det var en ubetinget succes.
Du kan læse mere om kampen nedenfor:

Lyngby Boldklub












