Ny fodbolddirektør i BIF: Nu skal vi finde ‘hjem’ Foto: Brøndby IF

Ny fodbolddirektør i BIF: Nu skal vi finde ‘hjem’

Julius Ohnesorge ved, hvad han skal i Brøndby.

Julius Ohnesorge præsenteres i Brøndby IF.
Foto: Brøndby IF

Nu er der sket ting og sager på Vestegnen.

Brøndby IF har taget konsekvenserne af en jammerlig sæson, fyret Steve Cooper og ansat Julius Ohnesorge som ny fodbolddirektør i klubben.

Tyskeren kom allerede til Brøndby i sommeren 2025, hvor han tiltrådte som teknisk direktør, men nu er han altså blevet forfremmet, og han ved godt, hvad opgaven nu er.

- Det, vi skal nu, er at finde ‘hjem’ og ind til kernen af, hvad Brøndby IF er og skal være. Brøndby er en klub drevet af en identitet og kultur, der vokser op i klubben nedefra fra rødderne. En kultur, hvor egenskaber som vildskab, autencitet og ambition går hånd i hånd med fællesskab og en stærk tro på vores egen vej.

- Det er den identitet, der har gjort Brøndby IF til noget unikt, og det er den retning, vi skal stå endnu stærkere på - både på og udenfor banen, fortæller Brøndbys nye fodbolddirektør til klubbens egen hjemmeside.

Julius Ohnesorge præsenteres i Brøndby IF.
Foto: Brøndby IF

Bestyrelsesformand i Brøndby IF, Jan Bech Andersen, er meget begejstret over ansættelsen af Julius Ohnesorge, som næppe var nogen svær beslutning.

Læs mere her:

Brøndby ansætter ny fodbolddirektør

Mest læste

Notifications

Notifikationer