Milliardmanden McBurnie: For første gang er jeg tom for ord
Den skotske angriber kunne med sin scoring sende Hull i Premier League.

Det er ikke for sjov, at den bliver kaldt den dyreste fodboldkamp i verden.
Der er nemlig en verden til forskel på at spille i The Championship, og så på at kunne kalde sige Premier League-klub, som Hull kan efter lørdagens sejr over Middlesbrough.
I omegnen af 200 millioner pund - eller 1,7 milliarder danske kroner - står man nemlig til at indkassere ved en oprykning til den bedste engelske række.
Ollie McBurnie blev manden, der kunne sikre oprykningen for Hull lørdag, og efter kampen havde han selvsagt svært ved at sætte ord på det, klubben netop har præsteret.
- For den første gang nogensinde tror jeg, at jeg er tom for ord, lyder det fra oprykningshelten til Sky Sports i kølvandet på opgøret.
Med blot 32 % boldbesiddelse var det et Hull-mandskab, som i perioder var trykket i bund, men det betyder ikke det store, når man kan stjæle sejre til sidste.

Sådan lyder det i hvert fald fra skotske Ollie McBurnie.
- Det har været en lang og hård sæson, og jeg synes, at kampen i dag var meget dækkende for vores sæson. Vi ville ikke komme ind og sætte os på spillet - jeg tror ikke, vi har vundet en kamp i år, hvor vi har haft mest boldbesiddelse - så det var svært derude med varmen, siger han og fortsætter:
- Middlesbrough er et top, top hold, og vi vidste, at vi ville blive udfordret, men vi vidste, at vi ville få en chance, og jeg følte bare, at det stod skrevet i dag, at jeg skulle have den.
- Sikke en følelse, lyder det afslutningsvist fra Ollie McBurnie.
Med sin scoring i det 95. minut blev det altså ham, der endegyldigt kunne sikre Hull den sidste plads i Premier League.
De rykker op sammen med Coventry og Ipswich.














