Vanvittigt derby satte TV 2-rekord Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Vanvittigt derby satte TV 2-rekord

Der var seerrekord, da FC København og Brøndby tørnede sammen torsdag aften.

Patrick Pentz.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

VAR-drama, rødt kort, forlænget spilletid og meget mere.

Torsdagens derby i Superligaens Europa-playoff skuffede på ingen måde rent underholdningsmæssigt.

Det kunne man også mærke på TV 2, som havde rettighederne til kampen, hvilket man nok er meget glad for.

Kampen er nemlig den mest sete Superliga-kamp på TV 2's kanaler nogensinde.

Det oplyser TV 2 til Ekstra Bladet.

I gennemsnit så 333.000 det intense derby, mens seertallene nåede sit klimaks i den forlængede spilletid, hvor det samlede antal seere nåede helt op på 437.000.

Således slår torsdagens derby den rekord, et andet derby satte tilbage i 2024.

Patrick Pentz.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Her var 294.000 seere nemlig klikket ind på TV 2's kanaler for at følge opgøret mellem Brøndby og FC København, som endte 0-0, men hvor der også var alvorlige optøjer på lægterne.

Dengang gik det så vildt for sig, at landets daværende justitsminister, Peter Hummelgaard (S), måtte blande sig i debatten.

Justitsministeren indkalder til krisemøde efter uroligheder

Det var i øvrigt den kamp, der kastede et forbud mod udefans til de kommende derbys af sig. Forbuddet ophørte først forud for torsdagens derby, som satte seerrekkord på TV 2.

TV 2 har dog et langt stykke vej op til rekorden for den mest sete Superliga-kamp, da Viaplay oplyste til Bold, at svimlende 391.000 i gennemsnit så kampen, som endte med at sikre AGF guldet mod Brøndby den 10. maj.

Kampen blev vist på TV-kanalen TV3+, og kampen peakede på hele 525.000 seere.

Brøndby tog fredag aften konsekvensen af nederlaget til FCK, da man valgte at fyre Steve Cooper. Læs mere her:

Bombe: Brøndby fyrer Steve Cooper

Mest læste

Notifications

Notifikationer