Trupnyt: Steve Cooper må undvære angriber i derby Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Trupnyt: Steve Cooper må undvære angriber i derby

I Brøndby må de undvære et par profiler til sæsonens tredje københavnerderby.

Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

Superligaens struktur har ved sæsonafslutningen givet alle danske fodboldfans lidt af en gave.

I Europa playoffen er det nemlig faldet sådan ud, at ærkerivalerne Brøndby IF og FC København skal op mod hinanden på Brøndby Stadion.

De to rivaler skal fordele én plads i Conference League-kvalifikationen mellem sig, og nu har Steve Cooper og Brøndby IF offentliggjort den skadesramte trup, der skal forsøge at vinde sæsonens tredje - og uventede - derby.

Frederik Alves, Ben Godfrey og Mats Köhlert er således alle fortsat ude af truppen, ligesom det var tilfældet mod FC Midtjylland i søndags.

De får følgeskab af angriberen Emmanuel Dennis, der udgår af truppen.

Det kommer ikke nødvendigvis som den store overraskelse, at den 28-årige angriber er gledet ud af truppen, for selvom han egentlig var en del af truppen mod FC Midtjylland i søndags, så udgik han inden kampen af den endelige trup.

Åh nej: Brøndby-angriber tvivlsom til gyser

Tirsdag fortalte Steve Cooper, at fraværet IKKE skyldtes en skade, men yderligere kom den walisiske cheftræner ikke ind på det.

Ind i truppen kommer i stedet de to 18-årige talenter Ali Al-Najar og Oskar Fenger. Hvor der kan vente en potentiel debut for Al-Najar, er der mulighed for den bare anden førsteholdskamp for Fenger, der debuterede i sidste måned med et kort indhop mod Sønderjyske.

Brøndbys trup i playoff mod FCK:

1. Patrick Pentz
13. Gavin Beavers
16. Thomas Mikkelsen
2. Oliver Villadsen
4. Luis Binks
5. Rasmus Lauritsen
7. Nicolai Vallys
8. Benjamin Tahirovic
10. Daniel Wass
11. Filip Bundgaard
19. Sho Fukuda
22. Ousmane Sow
23. Mayckel Lahdo
24. Marko Divkovic
29. Mads Frøkjær
30. Jordi Vanlerberghe
36. Viggo Poulsen
37. Raphael Canut
38. Jacob Ambæk
42. Mathias Jensen
43. Ali Al-Najar
51. Oskar Fenger
99. Bartosz Slisz

Også i FCK er de nødt til at tage højde for et par skader. Læs mere om det her:

FCK har truppen klar til Derby: Tre profiler tilbage

Mest læste

Notifications

Notifikationer