LIVE: Atalanta øjner eftertragtet dansker
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Kollapset efter drama: FCM går efter nyt transfermål
Efter nogle intense døgn tyder alt på, at der ikke kommer noget FC Midtjylland-køb af Magnus Jensen, før deadline for registrering af nye spillere til FCM’s trup i Europa udløber til midnat.
Bold har onsdag rapporteret, af Magnus Jensen ikke skal til træning i Sønderjyske de næste par dage, efter han heller ikke var på træningsbanen i dag.
Ifølge Campos oplysninger er der intet der tyder på, at FC Midtjylland og Sønderjyske finder hinanden i en transfer før midnat.
FC Midtjylland har ifølge Campos oplysninger flere andre spillere, man ser nærmere på og har haft i kikkerten i et stykke tid.
FCM har siden midt på foråret været meget bevidst om, at det kunne ende med et salg af Lee Han-beom denne sommer, og FCM har vanen tro en prioriteret liste med spillere, man kunne se for sig som nye folk i forsvaret.
FCM’s interesse for at hente midtstoppere bliver ikke mindre af, at Ousmane Diao er skadet og sandsynligvis ikke kan spille fodboldkampe igen før et stykke inde i efteråret.
Det er ikke sandsynligt, FCM når at hente en ny forsvarsspiller med 4½ time til deadline før de to Bohemians-kampe i tredje runde i Conference League-kvalifikationen – også uden nye spillere til FCM samlet være meget stor favorit til at avancere til sidste og afgørende playoffrunde, hvor enten Rijeka eller Ilves venter.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
FC Midtjylland
Sønderjyske












