Riemers fremtid i fare? – Så vil jeg ikke være den rigtige Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Riemers fremtid i fare? – Så vil jeg ikke være den rigtige

Brian Riemer bruger ikke meget krudt på at tænke over sin egen situation.

Brian Riemer på et pressemøde inden Danmarks kampe i Nations League.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Danmark misbrugte den ene chance efter den anden for at komme med til VM.

Det er den fornemmelse, de fleste danskere stadig står tilbage med her seks måneder efter fiaskoen og den tabte straffesparkskonkurrence i Prag tilbage i marts.

I sommerens løb måtte man i stedet smile med det ene øje og græde med det andet, hver gang Norge tog international patent på vikingehistorien med både særlige jubelscener og flotte præstationer.

En skuffelse af den kaliber vil normalt øge opmærksomheden mod cheftræneren i fodboldens verden - i dette tilfælde landstræneren.

Og selvom Brian Riemer er gået fri for en fyring af DBU, så hænger der stadig en bitter duft i luften.

Det virker han også til selv at være afklaret med.

Men med det sagt, så går han ikke og spekulerer over fremtiden og sin egen situation i disse dage, hvor den første mulighed for at revanchere sig fra den mørke aften i Prag nærmer sig.

- Vi glæder os til de her kampe, og så har vi det lange lys på og kigger frem mod EM i 2028.

- Hvis jeg fokuserede på noget som helst andet som dansk landstræner, så tror jeg, at folk ville være enige om, at jeg bare skulle hente mine ting. Jeg ville ikke være den rigtige, hvis jeg gik og tænkte over sådan nogle ting, siger Brian Riemer ifølge TV 2 Sport.

Brian Riemer på et pressemøde inden Danmarks kampe i Nations League.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Danmark spiller torsdag sin første gældende landskamp siden den mislykkede VM-kvalifikation, når Norge venter i Oslo i Nations League-regi.

Derefter står den på Wales og Portugal i Parken, inden denne landsholdstermin rundes af ude mod Wales søndag den 4. oktober.

Mest læste

Notifications

Notifikationer