Efter fire nederlag: Nu skal Nørgaard have styr på fundamentet Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Efter fire nederlag: Nu skal Nørgaard have styr på fundamentet

Landskampspausen skal bruges på at få styr på de grundlæggende principper.

Nørgaard
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Fire nederlag på stribe i Superligaen har sendt Brøndby på landskampspause med noget at arbejde med.

Søndagens nederlag til FC København udstillede flere af de defensive problemer, som nu skal adresseres på Vestegnen, inden Brøndby igen skal i aktion.

Og ifølge Brøndby-lejren handler det i første omgang om at vende tilbage til de hele elementære principper.

- Den chance de får i første halvleg, er jo et udtryk for, at tingene ikke sidder, hvor de skal, så vi skal blive bedre til at forsvare vores zoner, hvilket er et fundamentalt princip i vores måde at tage imod indlæg på, fortalte Thomas Nørgaard til Campo og den resterende presse efter nederlaget til FCK.

Landskampspausen bliver dermed en mulighed for at arbejde med de detaljer, der skal bringe stabiliteten tilbage i defensiven.

Nørgaard
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

For de spillere der ikke er afsted med deres landshold, venter der først nogle hårde træningsdage, inden der bliver skruet lidt ned.

- De spillere der bliver her skal træne hårdt i nogle dage, så giver vi dem lidt luft, også har vi en træningskamp mod Sirius i ugen efter, som gør, at vi kan holde det her kampmodus så godt som muligt.

Efter landskampsterminen venter der Nørgaard og co. en hjemmekamp mod Lyngby BK.

Brøndby-profil: Landsholdsudtagelse er Nørgaards fortjeneste

Mest læste

Notifications

Notifikationer