LIVE: Hentede Brøndby-flop – fyret to dage efter
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Midtjylland henter ung midtbanespiller
FC Midtjylland har fået sig en ny midtbanespiller.
Det bekræfter klubben på sin hjemmeside fredag middag.
Der er tale om 18-årige Hassan Momodu Kashietu.
Han skifter til FCM fra akademiet FC Ebedei i Nigeria.
– Hassan er en stærk spiller, som er god i duellerne og arbejder hårdt uden bold. Han er hurtig i sit pres og har en god evne til at læse spillet, hvilket ofte gør, at han kommer først på bolden. Det gør det svært for modstanderne at spille sig ud af presset.
– Han er god til at time sine løb og finde de rigtige positioner. Samtidig har han udviklet sig teknisk og er blevet mere sikker på bolden, hvilket har løftet hans spil. Det bliver spændende at følge hans videre udvikling, siger Jonas Dal, Head of FCM Nigeria.
Det oplyses ikke, hvor lang en aftale han er blevet udstyret med.

Danmark
Tottenham Hotspur
West Ham
FC Midtjylland













