OB-trio ude – stopper kan få lyndebut Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

OB-trio ude – stopper kan få lyndebut

Alexander Zorniger har udtaget sin trup til sæsonpremieren mod Viborg

OB's Alexander Zorniger
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Torsdag kunne OB præsentere nyindkøbet Ulrik Yttergård Jenssen, der er kommet til klubben fra Rosenborg BK i hjemlandet.

Nogen længere indkøringsproces venter der dog ikke for den tidligere FC Nordsjælland-spiller.

Fredag er han nemlig blevet udtaget til OB-truppen, som fredag aften møder Viborg i sæsonpremieren i Superligaen.

Til gengæld må Alexander Zorniger se bort fra to mand, som altså ikke kommer i spil til opgøret.

Det normale førstevalg i buret, Viljar Myhra, ragede nemlig et rødt kort til sig i den forgangne sæsons næstsidste kamp, og målmanden afsoner således stadig karantæne til opgøret.

OB's Alexander Zorniger
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Desuden er hverken Anssi Suhonen eller Julius Berthel Askou Harvey, som begge har døjet med skader i opstarten, blevet klar til opgøret.

Du kan se hele truppen herunder.

Målmænd
Martin Hansen
Marcus Eskildsen

Forsvar
Peter Therkildsen
Adam Sørensen
Ulrik Jenssen
Marcus McCoy
Adam Amrani
Magnus Andersen
James Gomez

Midtbane
Jakob Bonde
Rasmus Falk
Nikolaj Juul-Sandberg
Ismahila Ouedraogo
Vitus Friis
Noah Lassen

Angreb
Fiete Arp
Topi Keskinen
Jona Niemiec
Noah Ganaus
Lasse Legolas

Opgøret fløjtes i gang klokken 19.00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer