City vandt transferslag med United: Var aldrig i tvivl Foto: Yuri Cortez/AFP/Ritzau Scanpix

City vandt transferslag med United: Var aldrig i tvivl

Manchester City havde langt større interesse, slår han fast.

Elliot Anderson i kamp for England.
Foto: Yuri Cortez/AFP/Ritzau Scanpix

Et af sommerens mest ombejlede midtbaneemner er Elliot Anderson.

Den 23-årige englænder, som spillede samtlige kampe for England ved VM-slutrunden, valgte at gå den lyseblå vej.

Således kunne Manchester City tilbage i starten af juli bekræfte, at man havde indgået en aftale med både Anderson og Nottingham Forest om en transfer, selvom Manchester United angiveligt også havde været på banen.

De Røde Djævle kunne dog ikke hamle op med The Cityzens.

- City er en af verdens største klubber, og den trup, de har, er fantastisk – de er utroligt stærkt besat på alle positioner. Så snart jeg fandt ud af, at de ville have mig, var jeg fuldstændig opsat på at få skiftet til at ske.

- Som fodboldspiller ønsker man at teste sig selv på det højeste niveau. I City får jeg den mulighed, fortæller Elliot Anderson til Manchester Citys egen hjemmeside og fortsætter:

Elliot Anderson i kamp for England.
Foto: Yuri Cortez/AFP/Ritzau Scanpix

- Set udefra er City en klub, der behandler sine spillere godt og skaber de perfekte rammer for at præstere. Den succes, de har haft, og den måde, de har spillet fodbold på gennem de seneste 10 til 15 år, har været ekstraordinær. Det er et privilegium at få chancen for at blive en del af det, lyder det fra den nye City-profil.

Elliot Anderson har skrevet under på en femårig aftale med Manchester City.

Ifølge Sky Sports har den unge englænder kostet 116 millioner pund, hvilket svarer til lidt mere end en milliard kroner.

Således er den forhenværende Nottingham Forest-stjerne den næstdyreste britiske spiller nogensinde - kun overgået af Morgan Rogers, der er blevet købt for 117 millioner pund af Chelsea.

Manchester City bekræfter Anderson-handel

Mest læste

Notifications

Notifikationer