Kølig Brøndby-kaptajn: “10 gange større end AGF og FCM” Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kølig Brøndby-kaptajn: “10 gange større end AGF og FCM”

Luis Binks mener, at et mesterskab i Brøndby vil være 10 gange større end i AGF og FCM.

Luis Binks.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

DM-pokalen har ikke været hjemme i Brøndby siden 2021.

Men Luis Binks lægger ikke skjul på, at det er det, man stræber efter på Vestegnen.

Det fortæller den nyslåede Brøndby-kaptajn i et interview med Viaplay, hvor han også får sendt en lille stikpille til Superliga-rivalerne fra AGF og FC Midtjylland.

- Man skal altid tro på det, for hvis man ikke gør det, så burde man ikke spille fodbold. Man spiller for at vinde, og hvis man kan vinde her i Brøndby.. det er okay at vinde i klubber som AGF og FC Midtjylland, men hvis man vinder her, så vil man se, hvor meget det betyder for så mange mennesker, og det vil være 10 gange større, fortæller Luis Binks til Viaplay.

Luis Binks.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Dog er Brøndby-kaptajnen endnu ikke helt sikker på, om de blå-gule kan gå hele vejen i den kommende sæson.

- Det er lidt for tidligt at sige. Der er kommet en ny træner til, et par nye spillere, men alle i omklædningsrummet har de samme målsætninger. Man skal altid starte sæsonen med håbet om at vinde ligaen, vinde pokalen bare at vinde noget.

- For en klub som Brøndby er der nok gået lidt for længe uden at vinde noget, så det er det, jeg tænker på. Hvis man kan bringe succes til den her klub, så vil man være en legende her for evigt, fortæller Luis Binks til Viaplay.

Se hele interviewet i videoen over artiklen.

Brøndby åbner sæsonen mod AGF lørdag aften klokken 18:00.

Kampen vises på TV3+ og Viaplay.

Til den opgave har Brøndby fået et skadesboost. Det har Thomas Nørgaard bekræftet over for Campo. Læs mere her:

Godt Brøndby-nyt: Melder profil klar til AGF-brag

Mest læste

Notifications

Notifikationer