LIVE: Skal han hjem til Superligaen?
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Spurs fortsætter indkøbet af midtbaneprofiler
Tottenham er varme på transfermarkedet.
Onsdag blev det offentliggjort, at London-klubben hentede den eftertragtede italienske midtbaneprofil Sandro Tonali.
Nu præsenterer klubben endnu en profil til at forstærke midtbanen.
Mateus Fernandes skifter fra West Ham til Tottenham.
Klubben bekræfter torsdag nyheden på sin officielle hjemmeside.
Den 21-årige portugiser knytter en kommentar til skiftet:
– Jeg er meget begejstret over at tage det her skridt. Spurs er en kæmpestor klub, og cheftræneren var en nøglefigur for årsagen til, at jeg valgte at skifte hertil, fortæller Fernandes til klubbens egen hjemmeside.
Sportsdirektør Johan Lange mener, at portugiseren er en yderst stærk tilføjelse til truppen.
-Han er en spiller med enestående tekniske færdigheder, stor spilintelligens og modenhed, og selv i en ung alder har han vist, at han kan levere stabile præstationer i krævende omgivelser under stort pres. Vi mener, at dette er det rette sted for Mateus at tage det næste skridt i sin karriere, hvor han kan arbejde sammen med vores dygtige trænerstab og en ambitiøs og talentfuld spillertrup, tilføjer sportsdirektøren til klubbens hjemmeside.

West Ham
Danmark
Tottenham Hotspur












