Ny AGF’er: – Vokset op i blokken lige derovre Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ny AGF’er: – Vokset op i blokken lige derovre

Der er store følelser i spil for Jens Jønsson i skiftet til AGF.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AGF og Jens Jønsson fandt i denne uge hinanden i en toårig aftale.

Egentlig var det meningen, at Jønsson bare skulle holde sig i gang, men da AGF først fik set midtbaneprofilen an og tiden gik, blev interessen for en aftale med Jønsson tydeligvis tændt.

AGF-cheftræner Jakob Poulsen havde fredag rosende ord til den hjemvendte AGF'er, der har været væk fra klubben i 10 år.

Og for Jønsson selv vækker det stærke og positive følelser at være tilbage på kontrakt i den klub, der havde det anderledes svært i midtbanespillerens første år i klubben som ung seniorspiller.

- Jeg har altid set mig selv som AGF'er, også da jeg var i udlandet. Det nu at kunne kalde sig det og være det, det er jo en fantastisk følelse, siger Jens Jønsson.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er noget, jeg har ventet på i ti år. Siden den dag jeg rejste, har jeg jo drømt om at vende tilbage og blive del af det.

- Det har aldrig været et tema før måske det seneste år at vende hjem. Men som jeg også sagde før, havde jeg lidt afskrevet det. Så er det selvfølgelig en endnu større lettelse og dejlige følelser, fortæller den hjemvendte AGF-spiller.

Afviste millionsalg – nu forlænger Viborg med komet

Stort at være tilbage i AGF

Jens Jønsson startede som dreng i Lyseng i Højbjerg i den sydlige del af Århus, få kilometer fra Fredensvang.

Her flyttede han ind som 12-årig, og AGF har en ganske særlig betydning for Jønsson, der tog til Konyaspor i 2016 og siden var i Cadiz i Spanien og så fire år i AEK Athen, hvor han formelt havde kontraktudløb i tirsdags.

- Jeg er vokset op i blokken lige derovre bagved [omme bag ved de øvre træningsbaner på Fredensvang]. Min far voksede op der, og min farmor bor der stadig. Det er jo bare byens hold, og det er det samme for mig nu. Nu har jeg bare været ude i 10 år som fan, siger Jens Jønsson.

- Nu er det godt nok i nye lokaler, men jeg har jo være mere her, end jeg har været på mit drengeværelse. Det kan jo ikke undgå at sætte sig under huden, siger den hjemvendte AGF'er.

Jens Jønsson har indgået en toårig aftale med AGF.

Jønsson har spillet en håndfuld landskampe for Danmark i 2020 og 2021 og blev græsk mester med AEK Athen to gange.

Jens Jønsson er på plads i AGF

Mest læste

Notifications

Notifikationer