Efter AGF-comeback: Talte med andre danske klubber Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Efter AGF-comeback: Talte med andre danske klubber

Mikael Anderson er glad for at være tilbage i AGF og at en handel mellem Djurgården og AGF kunne lade sig gøre.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Mikael Anderson har spillet fast og scoret flittigt i et års tid i svenske Djurgården.

Det har budt på store oplevelser og Stockholm-derbys, men det var også en tur, hvor familien ikke fandt sig til rette i den svenske storby.

Så nu er Mikael Anderson tilbage i AGF, midtbanespillerens førstevalg.

Mikael Anderson præsenteret i AGF.
Foto: AGF

Men det at vende tilbage til hjemlandet og den klub, hvor man begyndte som ungdomsspiller, er ikke nødvendigvis noget, man bare kan bestille som professionel fodboldspiller.

Det var Anderson og de andre involverede parter også klar over, og derfor var det ikke kun AGF, Anderson og hans bagland talte med, da afskeden med Djurgården blev en reel mulighed.

- Vi havde en fin dialog, og heldigvis kunne vi løse det med Djurgården, hvilket jeg takker dem for, at de var så accepterende og forstående for mine ønsker. De havde ikke nogen interese i at sælge mig, så et stort tak til dem og til AGF for at kunne finansiere det her, siger Mikael Anderson.

BIF eller AGF? Så transfer-travlt har de 12 Superliga-klubber

Superliga-interesse for Anderson

Campo kunne torsdag fortælle om, at andre Superliga-klubber sammen med kolleger i udlandet havde haft kig på Anderson.

Der var ikke andre muligheder, der var tæt på at blive til noget, men i situationen var midtbanespilleren nødt til at se på mulighederne – også når han i sagens natur ikke havde nogen garanti for, at AGF kunne og ville købe ham tilbage.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Jeg var også nogle snakke med andre, det er klart. Det var jo ikke sikkert, at AGF kunne løse det med Djurgården, så selvfølgelig har der været dialog med andre klubber, siger Mikael Anderson.

- Men jeg var egentlig altid sikker på, at jeg ville vælge at komme hjem til AGF, og jeg ser det her som min klub. Det er her, jeg gerne vil være de næste mange år. At være en stor og ledende figur, det er klart mit ønske. Så der har egentlig aldrig været tvivl om, at det var her, jeg gerne ville være.

- Jeg havde også mulighed for at gå med andre ting. Også i Danmark. Men AGF er klart den klub, jeg allerhelst vil spille for, det er der ingen tvivl om.

- Så jeg er enormt taknemmelig for, at vi kunne få det hele til at lykkes. Jeg er glad for, at de også følte, jeg var en investering værd igen. Det er altid dejligt at føle sig ønsket. Jeg er glad for, at de føler det på samme måde, som jeg gør med dem, siger Mikael Anderson.

AGF spiller om små tre uger Champions League-kvalifikation mod Lech Poznan og har lørdag 25. juli en Superliga-premiere mod Brøndby IF hjemme i Vejlby.

AGF kørte fra Superliga-rivaler i Anderson-spil

Mest læste

Notifications

Notifikationer