LIVE: Skal han hjem til Superligaen? Foto: Action Images via Reuters/Andrew

LIVE: Skal han hjem til Superligaen?

Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Foto: Action Images via Reuters/Andrew

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.

Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.

I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.

Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)

Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Overblik: Her er Superligaens transfers

Hjulmand har mundtlig aftale på plads

Ifølge det portugisiske medie A Bola er aftalen mellem Morten Hjulmand og Atletico Madrid faldet på plads. 

Mediet kunne afsløre, at den mundtlige aftale faldt på plads sent tirsdag eftermiddag. 

Der skulle være tale om en femårig kontrakt til danskeren med mulighed for forlængelse yderligere en sæson. 

Atletico har haft den ombejlede dansker i kikkerten i noget tid, men der har været nøl i Madrid, som var længe om at gøre alvor af interessen for Sporting-danskeren. 

Nu er parterne ved at nå til enighed, og det der står tilbage, inden den endelige handel kan gennemføres, er den endelig pris på den 27-årige dansker. 

Ifølge A Bola skulle prisen ligge et sted mellem 300 og 375 millioner kroner.

Sporting er bevidste om, at Simeone meget gerne vil have Hjulmand til Madrid, og portugiserne prøver derfor at presse prisen yderligere til knap 450 millioner kroner. 

I Atletico sigter man efter at lande den endelig pris på omkring 336 millioner kroner inklusiv bonusser. 

Mest læste

Notifications

Notifikationer