LIVE: Superliga-profil meldes på plads i FCN
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

FCK indgår aftale med stortalent
FC København har forlænget med Xander Poulsen.
Den 17-årige venstreback har skrevet under på en ny aftale med Løverne.
Det oplyser FCK på sin hjemmeside.
– Vi er utrolig glade for, at vi har lavet ny aftale med Xander, der siden sin ankomst har vist et virkelig højt topniveau.
– Vi har ikke været i tvivl om potentialet, og specielt her i foråret har Xander taget nogle store udviklingsskridt, efter han flyttede base til U19-holdet, fortæller udviklingsdirektør, Morten Grahn.
Xander Poulsen har spillet 13 landskampe for det danske U17-landshold, og nu har han altså forpligtet sig til Løverne med en ny kontrakt.
Det oplyses dog ikke, hvor lang en aftale, der er tale om.
Den unge back kom til FCK fra Lyngby tilbage i 2024.

Danmark
FC København












