Hyseni til Brøndby? Hør Nørgaards svar
Sønderjyske-profilen, som brillerede under Thomas Nørgaard, sættes i forbindelse med et skifte til Brøndby.

Det var specielt i sidste del af den forgangne sæson, at Olti Hyseni for alvor bragede igennem i Superligaen, hvor han med sine stærke præstationer i Sønderjyske-trøjen med medvirkende til, at Haderslev-klubben frem til sidste spilledag var med i kapløbet om medaljer i Superligaen.
Det skyldtes ikke mindst det arbejde, som den daværende Sønderjyske-træner, Thomas Nørgaard, leverede, og dermed er der mange, der har spekuleret i, at den 18-årige kantspiller skal følge sin tidligere træner til Vestegnen.
Og den nyslåede Brøndby-træner medgiver da også, at det er en fordel, at han kender Olti Hyseni.
Men om hvorvidt Sønderjyske-profilen er et transfermål for det blågule mandskab, vil Thomas Nørgaard dog ikke fortælle.
- Helt overordnet set starter vi bare med at sige, at vi ikke kommenterer på de spillere, der er ansat alle mulige andre steder.
Du kan se interviewet øverst i artiklen.

- Vi kigger ind i det arbejde, som vores rekrutteringsafdeling har leveret, og det har de gjort rigtig godt, og så kigger vi på de kandidater. Og hvis der i ny og næ er nogen, der flugter med nogle af dem, jeg kender fra tidligere jamen så er det jo en fordel.
- Og hvis ikke, jamen så kigger vi ind i det arbejde, de har leveret, og så skal jeg up to date med det, inden vi træffer beslutninger, lyder det fra Thomas Nørgaard til Viaplay.
Hvorvidt Olti Hyseni kan vise sig at være et transfermål i Brøndby afhænger fuldstændig af det arbejde, som rekrutteringsafdelingen står for, fortæller Thomas Nørgaard, som også forklarer, at beslutningen ikke er én, han selv skal træffe.
- Det er jo, som det er i alle andre fodboldklubber, et grundigt arbejde - i vores tilfælde en tre, fire mand på daglig basis, som har det som deres ansvarsområde. De kigger x antal kandidater igennem, og på et tidspunkt så bliver det så konkret, at så skal jeg involveres, og så er der måske en tre, fire stykker tilbage, som jeg kigger på, og så træffer vi en beslutning i fællesskab.
Kendskabet til Thomas Nørgaard gør, at Olti Hyseni virker som en no-brainer for Brøndby IF, men der er måske en anden Superliga-klub, som bør komme dem i forkøbet.
Det kan du læse mere om herunder.

Brøndby IF
Sønderjyske












