Transfer-LIVE: Bejler de til Brøndby-træneremne?
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Officielt: Ancelotti på plads i LOSC Lille
Når den nye Ligue 1-sæson starter, bliver det med mindst ét nyt navn blandt de 18 holds trænere.
Nordfranske LOSC Lille har mandag præsenteret Davide Ancelotti som ny cheftræner i klubben.
Italieneren har fået en kontrakt for de kommende to sæsoner i Lille.
Davide Ancelotti er søn af ingen ringere end Carlo Ancelotti, der netop nu er ved at forberede sig på VM som landstræner for Brasilien.
Netop den forestående VM-slutrunde bliver også med deltagelse af Ancelotti Junior, for Davide Ancelotti vil fungere som assistenttræner for sin far, inden han 1. juli officielt tiltræder i Lille.
Davide Ancelotti har arbejdet som fysisk træner og assistenttræner under sin far i både PSG, Real Madrid, Bayern München, Napoli og Everton.
Jobbet i Lille er hans første job som cheftræner med undtagelse af det halve år, han i efteråret 2025 havde i brasilianske Botafogo.

Danmark
LOSC Lille












