Transfer-LIVE: Ghaneser forlader Randers
Følg med i nyheder og rygter om transfers i dansk og international fodbold – Campo holder dig opdateret 24/7.

Det er transfertid i Superligaen, 1. Division og alle vigtige ligaer i verden.
Klubber i Danmark og resten af verden køber, sælger og skriver kontrakter med spillere - og der er fart på i et sommer-transfervindue i 2026, der kan slå transferrekorder.
I Campos LIVE-transferblog opdaterer vi dag for dag og time for time de vigtigste og vildeste nyheder og rygter. Vi holder hver dag øje med alt fra Superligaen til Premier League, La Liga, Serie A, Ligue 1 og Bundesligaen samt de mindre ligaer og rækker.
Her er der transferdeadline i Danmark (klik her)
Har du et godt tip eller en historie, så skriv til: kontakt@campo.dk

Atletico skyder med skarpt mod Romano
‘Here we go!’
Sætningen er efterhånden blevet synonym med ‘transferjournalisten’, Fabrizio Romano.
Italieneren har skabt sin karriere på at dele transferrygter og andre historier med sine 27,6 millioner følgere på mediet X, men det er tilsyneladende ikke alle, der er lige glade for hans virke.
I hvert fald har Atletico Madrid fredag offentliggjort en række opslag på sine officielle sociale medie-kanaler, hvor de lader til at håne Fabrizio Romano.
Her har har klubben delt billeder af både Lamine Yamal og Pedri i Atletico-trøjer, imens grafikken har fået påklistret italienerens infamøse slagord.
– HERE WE GO! Vi har sendt en fax til FC Barcelona med vores transfertilbud: 4 billetter til morgendagens koncert med Bad Bunny, et årsabonnement på ABC og en pose solsikkekerner. Vi venter spændt på svaret, så vi kan forberede ‘announce’-opslaget, skriver klubben desuden til opslaget med Lamine Yamal på klubbens spanske X-profil.
På sin engelske X-profil har klubben tilmed været ude med en bøn om ikke at tro på alt, hvad man læser.
– Og husk, det tog os kun fem minutter at lave dette falske opslag, skriver klubben til et billede af Lamine Yamal i en Atletico Madrid-trøje.
Du kan se opslaget herunder.

Danmark












