Afslører: Kontraktfri OB’er har Superliga-interesse Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Afslører: Kontraktfri OB’er har Superliga-interesse

Han fik ikke forlænget kontrakten i OB, men til Tipsbladet fortæller Leeroy Owusu, at der er interesse andetsted i Superligaen.

Leeroy Owusu i kamp for OB mod FC København
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

OB' kunne tidligere på sæsonen melde ud, at Leeroy Owusu ikke fik forlænget sin kontrakt, som udløb ved sæsonens afslutning.

Selvom fynboerne ellers gerne ville have beholdt den hollandske backspiller, kunne parterne altså ikke nå til enighed om at holde ham i Ådalen.

Noget tyder dog på, at den nu tidligere OB'er ikke har spillet sin sidste kamp i Superligaen.

I hvert fald fortæller han til Tipsbladet, at der er interesse andetsteds fra i Danmark.

Hvilken klub eller klubber, der er tale om, vil backspilleren dog ikke afsløre, og det lyder da heller ikke til, at hollænderen har planer om at blive i Danmark for hver en pris.

- Som jeg hører det, er der allerede interesse fra Danmark, men ikke noget, der har overbevist mig endnu. Jeg tror, ​​at jeg med mine kvaliteter kan bidrage for især de offensive hold i ligaen – hvilket oftest er de større hold, siger han og fortsætter:

Leeroy Owusu i kamp for OB mod FC København
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Men nu nyder jeg en ferie og håber bare, at der dukker noget op, der passer til mig. Vi får se. I fodbold ved man aldrig, siger Leeroy Owusu til Tipsbladet.

Hvor karrieren fortsætter, ved den nu tidligere OB-profil ikke, og det lader heller ikke til, at han har travlt med at skrive under med en ny klub.

- Jeg kom også fra et hold i den næstbedste hollandske række dengang. Det gør tingene anderledes end nu. Jeg vil helt sikkert ikke vente på Premier League – nogle ting er selvfølgelig ikke realistiske – men jeg vil ikke bare skrive kontrakt med en klub med det samme, hvis jeg er i tvivl, fortæller han.

Hollænderen, der også har ghanesisk statsborgerskab, kunne altså ved sæsonen afslutning sætte punktum for sin karriere i OB, som startede, da han i sommeren 2023 kom til fra Willem II i hjemlandet Holland.

Siden har han spillet 93 kampe for fynboerne - heraf 40 i Superligaen - hvor backspilleren kan bryste sig af ni scoringer og 16 oplæg fra sin position som højreback.

Selvom det altså ikke blev til en ny aftale i OB for Leeroy Owusu, er det dog ikke noget, det volder den store smerte i OB.

Det kan du læse mere om herunder.

OB-boss begræder ikke profil-exit: Et vellykket samarbejde

Mest læste

Notifications

Notifikationer