Stolt Ødegaard: Vi vil bringe trofæerne tilbage Foto: Hannah Mckay/REUTERS

Stolt Ødegaard: Vi vil bringe trofæerne tilbage

Arsenal-spillerne vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at vinde sæsonens sidste to kampe, lyder det fra Arsenal-kaptajnen.

Martin Ødegaard klapper af Arsenals fans
Foto: Hannah Mckay/REUTERS

Det begynder efterhånden at dufte at trofæer i Arsenal.

Mandag kunne The Gunners tage endnu et stort skridt imod Premier League-titlen, da Kai Havertz kunne heade Arsenal snublende tæt på trofæet. Smider Manchester City point tirsdag, vil det være en kendsgerning, at Arsenal er engelske mestre.

Og Arsenal-spillerne, som også skal spille Champions League-finale i den kommende tid, vil gøre alt for at få fingrene i sølvtøjet. Sådan lyder det fra Martin Ødegaard efter sejren over Burnley.

To kampe er alt, hvad der resterer for Arsenal, der muligvis kan sikre sig en historisk double. Og det vil spillerne gøre alt for, forsikrede Arsenal-kaptajn Martin Ødegaard efter kampen, da han adresserede hjemmepublikummet.

- Jeg er virkelig stolt. Det har været utrolig sæson indtil videre. Vi har en kæmpe stor [kamp] tilbage, og så en Champions League-finale. Vi vil bringe trofæerne tilbage, siger han og fortsætter:

Martin Ødegaard klapper af Arsenals fans
Foto: Hannah Mckay/REUTERS

- Der er lidt vej endnu, men vi kører videre. Jeg kan love jer, at vi giver alt, hvad vi har hver eneste dag. Vi skal blive ved hele vejen til enden. Med jeres hjælp vil vi være klar, lyder det fra Martin Ødegaard ifølge Sky Sports.

Før kampen blev Arsenal-bussen mødt af et rødt inferno foran stadion, og midtbanestjernen er ikke i tvivl om den betydning, som klubbens fans har for holdet.

- Fansene har været utrolige. I de her sidste hjemmekampe, når vi er ankommet til stadion - at se de hele udfolde sig foran stadion. Lad os gøre os klar til det sidste stykke, lyder det fra nordmanden.

Med pligtsejren over Burnley har Arsenal nu fem point ned til Manchester City, som dog har en kamp i hånden.

Opgøret var dog ikke uden drama. Læs mere her.

Arsenal sejrer snævert – men skulle Havertz have haft rødt?

Mest læste

Notifications

Notifikationer