Politiet bekræfter: FCK-fans til Brøndby-brag
FC København må have udefans med til torsdagens brag.

Tilbage i efteråret 2024 gik det galt under et Københavner-derby mellem FC København og Brøndby IF.
Fanurolighederne blev så voldsomme, at der efterfølgende blev nedlagt forbud mod, at de to ærkerivaler måtte spille mod hinanden med udefans på lægterne.
Men det forbud er nu væk - og søndagens resultater flaskede sig således, at FCK og Brøndby torsdag skal krydse klinger for første gang i år.
Og for første gang med udefans siden 2024.
FC København bekræfter således på sin hjemmeside, at man er blevet tildelt 2.100 pladser til opgøret på Brøndby Stadion.
Også politiet har bekræftet over for B.T., at opgøret afvikles med fans fra begge hold på lægterne.
- Planen er, at kampen torsdag bliver spillet med udeholdets fans på Brøndby Stadion. Vi håber, at det bliver uden ballade, så der ikke igen bliver behov for Divisionsforeningens sanktioner mod udebanefans, siger politiinspektør Steen Harpsøe til B.T.

Kampen fløjtes i gang torsdag klokken 18.30. Den spilles af sikkerhedsmæssige årsager torsdag i stedet for fredag.
Politiet har desuden oplyst til FCK, at tilbageholdelse af fans i udebaneafsnittet efter kampen kan blive aktuelt.
FCK og Brøndby IF spiller om en plads i næste sæsons Conference League-kvalifikation.
Brøndby IF
FC København












