AGF-guldfesten fortsætter med busparade og rådhusbesøg Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

AGF-guldfesten fortsætter med busparade og rådhusbesøg

AGF’s mesterskabsfejring fortsætter mandag, hvor der er busparade og rådhusbesøg.

Glade AGF-fans synger
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Aarhus er i ekstase.

AGF er danske mestre, og søndag blev det - igen - markeret i det aarhusianske byliv med titusindevis af mennesker, der fyldte gaderne.

Guldfeberen raser, men fejringerne er langt fra slut.

Mandag fortsætter hyldesten af AGF med en busparade og et besøg på Aarhus Rådhus.

AGF starter mandagens guldfest klokken 15:55 fra John Stampes Plads, der ligger for enden af Stadion Allé foran den 'normale' hjemmebane.

Herfra kører AGF-holdet i åben bus mod rådhuset.

Guldvinderne forventes at ankomme på rådhuset klokken 16:15, hvorefter holdet klokken 17:00 træder ud på rådhusets balkon og lader sig hylde.

Glade AGF-fans synger
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der var gang i Aarhus søndag aften:

Se billederne: Guldfejring i Aarhus

Mest læste

Notifications

Notifikationer