FCK tilbød ikke kontrakt til Zanka: Jeg er overrasket
Mathias Zanka Jørgensen blev ikke tilbudt en kontraktforlængelse i FCK.

Mathias Zanka Jørgensen er fortid i FC København.
I sidste uge fik han beskeden om, at FC København ikke ville forlænge kontrakten med den 36-årige forsvarsspiller.
Det var noget, der kom bag på erfarne Mathias Zanka Jørgensen. Tilbuddet om ny kontrakt var ikke noget han blev tilbudt.
Det fortæller han til Bold efter opgøret.
- Jeg blev ikke spurgt. Der er blevet taget en beslutning, og sådan var det. Der er blevet lagt en plan, og de planer bliver lagt af nogle andre end mig, og hvis de mener, at det er det bedste for det, der er ved at blive bygget op her, så respekterer jeg det og kommer videre, fortæller Mathias Zanka Jørgensen til Bold.

- Jeg var overrasket. Jeg synes ikke, at der var nogle ting, der pegede den vej. På den anden side er jeg på ingen måde overrasket i forhold til, at det er sådan, fodbold er, tilføjer den 36-årige FCK-stjerne.
Mathias Zanka Jørgensen har været i FC København over fire omgange, hvor det er blevet til 316 kampe, 19 mål og seks oplæg.
FCK-holdkammerat Thomas Delaney synes, det var et specielt øjeblik at tage afsked med Zanka.
Læs mere her:

FC København
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen












