AB’s uundgåelige oprykning udskudt med nederlag
FC Roskilde stak en kæp i hjulet på akademikerne.

Der er næppe nogen tvivl om, at AB Gladsaxe efter sommerferien spiller i den næstbedste danske række.
Onsdag aften havde akademikerne muligheden for matematisk at sikre oprykningen fra den danske 2. Division med hele fire runder igen.
Det gjorde de bare ikke.
Hjemme på Gladsaxe Stadion tabte AB nemlig 1-2 til FC Roskilde, og dermed kan både Vendsyssel FF og Næstved fortsat nå at hente oprykningsfavoritterne.

AB kom tidligt i kampen bagud, men efter pausen så det markant mere lyst ud. Først udlignede AB, inden gæsterne fik direkte rødt kort. Trods 20 minutter i undertal var det alligevel FC Roskilde, der syv minutter før tid scorede det sejrsgivende mål.
Selvom AB missede chancen for selv at sikre oprykningen, kan den faktisk komme i hus onsdag alligevel. Det vil kræve, at Næstved IKKE vinde sin hjemmekamp mod HIK.
AB












