Højlund og co. fik ikke lukket Champions League-billetten
Rasmus Højlund og Napoli formåede ikke definitivt at sikre sig adgang til Champions League mandag aften.

Champions League-kvalifikation.
Sådan lyder kravet for at Rasmus Højlunds lejeaftale i Napoli officielt kan blive til et permanent skifte i den nuværende aftale.
Danskeren skiftede Manchester United ud med de lyseblå i sommerens transfervindue.
Napoli betalte 45 millioner kroner for at leje den danske bomber hos De Røde Djævle, og skal betale yderligere 328 millioner for at gøre aftalen permanent.
Den syditalienske klub formåede dog ikke endegyldigt at sikre sig Champions League, da de mandag aften tog imod Bologna.
Klubben fra Norditalien kom bedst fra start og bragte sig foran 2-0 allerede inden pausen.

Napoli kæmpede sig tilbage i opgøret, og med danskeren i oplæggerens rolle fik de bragt balance i regnskabet til 2-2.
Det lignede længe at pointene skulle deles, men i overtiden fik Bologna igen bolden i nettet på et flot saksespark af Jonathan Rowe til kampens slutresultat 2-3.
Aftenens resultat betyder, at Napoli ligger nummer to i Serie A, men de bliver pustet i nakken af både Juventus, AC Milan og Roma, som gør at kampen om Champions League fortsat er åben.
Meget tyder dog på, at Rasmus Højlund er en del af Napolis fremtidsplaner, således at klubben vil bringe danskeren ind permanent, uanset hvordan tabellen skulle arte sig.
Du kan læse mere om Højlunds fremtid her:

Napoli
Rasmus Højlund












