Hermansen raser: Jeg er virkelig, virkelig vred Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Hermansen raser: Jeg er virkelig, virkelig vred

Den danske West Ham-keeper raser over en kontroversiel VAR-kendelse.

Mads Hermansen piller bolden ud af sit eget net.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix
Premier League | Runde 36
| London Stadium | 10 maj 2026-17.30
West Ham
u v u v t
0 : 1
1.28
xG
1.36
Slut
Arsenal
t v u v v
L. Trossard
83'

Alle point gælder for West Ham.

Det gør de naturligvis også for Arsenal, der bider skeer med Manchester City i toppen af Premier League.

Søndag aften kom en kontroversiel VAR-kendelse The Gunners til gode, mens den på ubarmhjertig vis sender Mads Hermansen og West Ham tættere på nedrykning.

Dybt inde i opgørets tillægstid fik The Hammers nemlig udlignet, da Callum Wilson fik dirigeret bolden i kassen efter et hjørnespark, hvor der opstod noget tumult omkring Arsenal-keeper David Raya.

Tilsyneladende havde brasilianske Pablo fat i spanieren, hvorfor målet blev underkendt efter et langt VAR-tjek.

Og derfor var Mads Hermansen rasende.

- Jeg er bare virkelig, virkelig vred over det her. Jeg kan ikke forstå det ud fra et målmandsperspektiv. Hele sæsonen igennem har der været ulovlige blokeringer, træk og skub ved hjørnespark, og så vælger man at dømme sådan i en kamp som denne.

Mads Hermansen piller bolden ud af sit eget net.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg kan simpelthen ikke forstå det. Jeg er enig i, at man kan se nogle fastholdelser, og at man kan dømme frispark for det, men så skal man også være konsekvent gennem hele sæsonen, fortæller Mads Hermansen til West Hams egen hjemmeside.

Se situationen i videoen over artiklen.

Mads Hermansen mener dog godt, at man kan forsvare at dømme frisparket, men danskerens frustrationer bunder i, at han mener, at de ofte går ustraffet i Premier League.

- Vi har lige set situationen igen. Man kan se, at Dinos bliver trukket, Tomáš bliver trukket. Og ja, selv Pablo bliver holdt og revet rundt, før han angiveligt begår frisparket.

- Jeg synes godt, man kan dømme frispark, men så skal man gøre det hver eneste gang. Man skal dømme det konsekvent hele sæsonen. Du kan spørge enhver målmand i ligaen - de er blevet holdt, blokeret ulovligt og udsat for den slags hele tiden.

- Det er helt ubegribeligt for mig. Jeg kan ikke forstå, hvorfor han vælger at dømme det i netop dette øjeblik og så står der i fire-fem minutter og forsøger at finde noget.

Med nederlaget ligger West Ham fortsat under stregen med ét point op til Tottenham, der ligger over stregen og tilmed har en kamp i hånden.

Du kan se hele Premier League-tabellen ved at klikke her.

Arsenal på guldkurs efter sent drama

Mest læste

Notifications

Notifikationer