Tordendrøn sender Eriksen og Wolfsburg mod afgrunden
Wolfsburg kan ikke længere nå over stregen.

Nu er det helt afgjort.
Wolfsburg kan ikke længere nå at slutte over stregen i Bundesligaen, men alt håb er ikke ude trods alt.
Bayern München viste sig at være for stor en mundfuld for Christian Eriksen og kompagni, som måtte se sig besejret takket være et vaskeægte tordendrøn fra Michael Olise i lørdagens 0-1-nederlag.
Med nederlaget er det stensikkert, at Wolfsburg slutter under stregen, men der er stor forskel på, om det bliver som nummer 16 eller 17.

Hvis man slutter på 16. pladsen skal Wolfsburg spille en altafgørende playoff mod 2. Bundesligaens nummer tre om en plads i den bedste tyske fodboldrække i næste sæson.
Den plads er der aktuelt stor rift om, men sikkert er, at det enten bliver Elversberg, Hannover 96, eller SC Paderborn, man skal duellere med, hvis det lykkes at sikre 16. pladsen.
Problemet er dog, at det stadig kan gå galt, da man i sidste spillerunde møder St. Pauli, der lige nu ligger på 17. pladsen i en direkte kamp om 16. pladsen.
Den kamp finder sted på lørdag klokken 15:30, hvor alle hold i Bundesligaen skal i aktion.
Se hele Bundesliga-tabellen ved at klikke her.
Bayern München
Wolfsburg












