VANVIDSKAMP: Var det guldet, der røg der, City? Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

VANVIDSKAMP: Var det guldet, der røg der, City?

Manchester City tabte uhyre vigtige point ude mod Everton.

Manchester City mod Everton.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS
Premier League | Runde 35
| Hill Dickinson Stadium | 4 maj 2026-21.00
Everton
t v u t t
3 : 3
2.77
xG
1.37
Slut
Manchester City
v v v v v
T. Barry
68'
J. O'Brien
73'
T. Barry
81'
J. Doku
43'
E. Haaland
83'
J. Doku
90'+7'

Er Manchester Citys titeldrømme brast?

Det kunne meget vel være tilfældet, da The Cityzens satte vigtige point til, selv om man fik afværget et totalt kollaps i de døende sekunder.

Ganske karakteristisk stod der mere eller mindre Manchester City på det hele i første halvleg, og det udmøntede sig kort før pausen i en 0-1-scoring, da Jeremy Doku krøllede bolden i kassen med en smuk afslutning.

Kort før pausen kunne Everton meget vel være blevet reduceret til ti mand, da Michael Keane begik en kæmpe svinestreg mod Doku. VAR vurderede dog ikke, at forseelsen var til rødt, så Keane fik lov til at spille videre.

I det 64. minut skiftede David Moyes franske Thierno Barry ind, og det viste sig at være en genistreg. Først lukrerede angriberen på en kæmpe fejl fra Marc Guehi, som sløsede med en tilbagelægning, som Barry nemt opsnappede og efterfølgende udlignede.

Bare fem minutter senere tog Everton også føringen. James Garner sendte et hjørnespark ind i panden på Jake O'Brien, der stangede The Toffees på 2-1.

Manchester City mod Everton.
Foto: Ritzau Scanpix/REUTERS

Med godt ti minutter igen kom Barry igen på tavlen, da han gjorde det til 3-1 efter oplæg fra Merlin Röhl, og så skulle man næsten tro, at kampen var død og begravet.

City nåede dog kun lige at give bolden op, før Mateo Kovacic sendte en guddommelig stikning i dybden til Haaland, der let og elegant chippede bolden hen over Jordan Pickford til 3-2.

Derefter satte Manchester City et hårdt tryk ind, og til syvende og sidst lykkedes det. Jeremy Doku krøllede endnu et guddommeligt skud i kassen i det absolut sidste sekund til slutresultatet 3-3.

Med pointdelingen har Arsenal nu et forspring på fem point ned til City på andenpladsen. Dog har The Cityzens stadig en kamp i hånden, hvorfor forspringet kan reduceres til to point, når den er spillet.

City mangler at møde Brentford, Crystal Palace, Bournemouth og Aston Villa, mens Arsenal mangler at møde West Ham, Burnley og Crystal Palace.

Du kan se hele Premier League-stillingen ved at klikke her.

Mest læste

Notifications

Notifikationer