Bekræfter: I dialog med udlejet Brøndby-spiller
Til sommer udløber Carl Björks kontrakt i Brøndby.

Carl Björk blev aldrig en succes i Brøndby IF.
Siden svenskeren blev hentet til Vestegnen i 2022, har han blot spillet 14 kampe.
Björk har også tilbragt det meste af sin tid som Brøndbys-spiller i andre klubber: Først som udlejet til svenske Norrköping, og siden vinteren 2025 på Østerbro hos B.93.
Til sommer udløber kontrakten med Brøndby, og midtbanespillerens agent har også bekræftet, at Björk ikke vender retur til de blågule. Han kommer derfor til at gå gratis.
Den 26-årige angriber bliver dog ikke arbejdsløs, hvis det står til Björks arbejdsplads det seneste halvandet år.
Over for Campo bekræfter B.93, at klubben er i dialog med Carl Björk om en permanent aftale.
- Vi har dialog med Carl (Björk, red.) pt., så ja, jeg og resten af staben ønsker at beholde Carl i truppen.
- Carl har givet udtryk for det samme, derfor er vi også i gang med i dialog om kontrakt, fortæller B.93-cheftræner Kasper Lorentzen til Campo.
Aktuelt befinder B.93 sig under nedrykningsstregen i 1. Division, men en eventuel nedrykning har ikke betydning for B.93's ønske om at skrive kontrakt med Carl Björk.

Det kan dog få betydning for Björks ønske om at blive i klubben, fastslår Lorentzen.
- Det har ingen betydning for os, om vi ligger i 1. eller 2. Division, i forhold til at skrive med Carl.
- Men det er klart, at det er lidt en ny og pludselig opstået situation, at det muligvis bliver 2. Division, og derfor skal jeg ikke kunne svare 100 procent på, om Carl tænker det samme.
- Lige pt. er fokus på overlevelse, og Carl skal vi have flere samtaler med, fortæller B.93-cheftræneren.
Der er dog ingen tvivl om, at den svenske midtbanespiller betyder meget for Østerbro-klubben. Indtil videre har han spillet 39 kampe og scoret syv mål for B.93.
- Carl betyder meget for holdet. På banen, uden for banen, sammensætningen af personligheder i truppen og så videre, afslutter Kasper Lorentzen.
Der resterer fire runder af denne sæsons 1. Division.
Næste opgave for B.93 venter på DS Arena mod Hobro, som spilles fredag den 8. maj kl. 18:00.
Netop Hobro er nærmeste mostander på den rigtige side af nedrykningsstregen for B.93, der har fire point op til overlevelse.

B.93
Brøndby IF












