Skuffet BIF-profil: Møghamrende frustrerende
Mads Frøkjær var en skuffet herre efter Brøndbys 1-1-deler med FC Nordsjælland.

Det kører ikke for Brøndby for tiden.
Klubben fra Vestegnen så ellers ud til at have fundet sine fødder efter to sejre i træk, før man løb ind i en ordentlig lussing, da man tabte med 3-0 til Sønderjyske i sidste spillerunde.
Frustrationerne voksede sig større på Brøndby Stadion fredag aften, hvor de blå-gule med nød og næppe fik tilkæmpet sig ét enkelt point mod FC Nordsjællands ti mand.
Således var Brøndbys Mads Frøkjær heller ikke spor glad, da han afgav interview til Viaplay efter kampen.
- Det er jo ikke superfedt. Vi skulle have tre point og rejse os efter sidste gang, og det fik vi en god mulighed for efter det røde kort, men vi er bare ikke skarpe nok, må man sige.
- Vi skaber et par store chancer, som vi formøbler - mig selv inklusiv. Vi må ikke give sådan en omstilling væk, hvor han klapper den op i hjørnet. Det er bare møghamrende frustrerende, at vi skal gøre det så svært for os selv.
- Især når man hører lydkulissen her på Brøndby Stadion. De fortjener mere, end det vi viser dem, og det er røvhamrende frustrerende, fortæller Mads Frøkjær til Viaplay.

Du kan læse hele Campos Konklusion på opgøret lige her:

Brøndby IF
FC Nordsjælland
Sønderjyske












