OB-profil indrømmer: – Lige der holder vi med FCK
Nicolas Bürgy indrømmer, at han holder med FC København den dag.

Drømmen om europæisk fodbold lever i bedste velgående i Ådalen.
OB ligger nemlig lunt i nedrykningsspillet og bejler til syvendepladsen, men det kan også løses på anden vis.
Såfremt FC København vinder pokalfinalen mod FC Midtjylland, så går pladsen i den europæiske playoff-kamp til ottendepladsen, som Striwerne kan sikre sig med bare ét enkelt point imod Silkeborg søndag.
Derfor er det ingen hemmelighed, hvem fynboerne hepper på i pokalfinalen.
- Jeg tror, det er en drøm for os alle at spille i Europa. Så længe vi kan jagte syvendepladsen, gør vi det. Og måske kommer vi også til at holde lidt med København i pokalen for at få den mulighed, fortæller Nicolas Bürgy til TV 2 Sport.

Pokalfinalen mellem FC København og FC Midtjylland løber af stablen på Kristi himmelfartsdag torsdag den 14. maj klokken 17:00.

FC København
OB












