Medie: Uforløst FCK-stjerne på blokken i Serie A-klub
Han har på ingen måde været en succes i FC København. Nu forlyder det, at en klub i Serie A har et godt øje til midtbanespilleren.

Amir Richardson kom til FC København på en lejeaftale denne vinter, men trods store forventninger har det været sparsomt med højdepunkter for den marokkanske midtbanespiller.
I de seneste seks kampe er der ikke blevet fundet plads til spilminutter for Richardson, og han fik senest en halv time i FCK's 1-2 nederlag mod OB i midten af marts.
Meget tyder på, at fremtiden ikke er i København for Richardson.
Der er dog en anden klub, der tilsyneladende har et godt øje til den uforløste FCK-lejesvend.
Ifølge Africa Foot skulle Serie A-klubben Hellas Verona være interesseret i at hente Amir Richardson efter denne sæson, ligesom flere andre klubber i Italien også skulle holde øje med marokkanerens situation.
Hellas Verona skal med stor sandsynlighed spille i Serie B i den kommende sæson, da klubben i øjeblikket har langt op til overlevelse i den bedste italienske række.
Derfor kan det muligvis blive svært for Verona-klubben at købe Richardson fri af Fiorentina, der dog med overvejende sandsynlighed vil kigge efter muligheder for at skippe ham bort.

Amir Richardsons lejeaftale med FC København udløber ved slutningen af sæsonen.
Den 24-årige midtbanespiller har indtil videre optrådt fem gange i en FCK-trøje.
Læs mere om FC København her:

FC København












