Enige medier giver AGF-stjerne dyster VM-dom
To sydafrikanske medier spår, at nationens landsholds-udeladelse af Gift Links fortsætter, når VM-truppen skal udtages.

Hele sæsonen har det været en stor historie, at Gift Links ikke har været udtaget til det sydafrikanske landshold.
Gang på gang har landstræner Hugo Broos konsekvent set bort fra AGF-stjernen, og meget tyder på, at det også bliver tilfældet, når han inden længe skal udtage sin VM-trup.
To sydafrikanske medier spår i hvert fald, at Gift Links må følge sine landsmænds kampe i Nordamerika fra sofaen.

De to medier Soccerladuma og Farpost ZA har begge givet deres bud på, hvem Broos peger på til sin VM-trup, og ingen af medierne forventer, at Superliga-profilen bliver en del af Bafana Bafana.
Socccerladuma skriver endda i sin analyse, at en udtagelse af Links vil være usandsynlig.

Den 27-årige wingback har ellers gang i en virkelig flot sæson for AGF, hvor han er kommet på Superligaens 'Ugens hold' intet mindre end 12 gange.
AGF'eren har ikke været landsholdsaktuel siden 2021.
Links blev torsdag nomineret til en flot Superliga-pris:

AGF
Gift Links












