Fornem hæder: Superliga-komet er årets AGF-talent
Han har gjort sit indtog på AGF’s førstehold i denne sæson. Nu løber ung islænding med en fornem hæder.

Tomás Óli Kristjánsson har i den indeværende sæson gjort sit indtog på førsteholdet i AGF.
Det unge offensivtalent fra Island har imponeret Jakob Poulsen og flere gange gjort sig fortjent til en plads i AGF's startopstilling i Superligaen.
Nu er han også blevet overrakt en fornem hæder ved AGF af 1880's årlige generalforsamling.
Her løb det islandske stortalent nemlig med Martin Jørgensens talentpris.
Det oplyser klubben på Facebook.
Prisen er tidligere gået til spillere som Thomas Kristensen, der i dag spiller i Serie A-klubben Udinese og Frederik Emmery, der ligesom Kristjansson er en af AGF-truppens fremadstormende spillere. Også spillere som Albert Grønbæk og Mathias Sauer, der også spiller i udlandet, har også tidligere vundet prisen.
Artiklen fortsætter efter billedet.


Tomas Oli Kristjansson var ikke den eneste spiller, der blev hædret ved generalforsamlingen.
Børge Kaisers Sølvstøvle gik til Zander Grantzau fra U19-holdet, Aage Rou Jensens Ærespokal gik til U19-anfører Adam Fuglsang.
Campo talte tidligere på foråret med Tomas Oli Kristjansson, der forsøger at lære fra særligt to AGF-profiler.
Læs mere her:

AGF
Jakob Poulsen












