Mathias Jensen lynede mod United: Har lavet mange gode
Mathias Jensen giver det indtryk, at mandagens mål mod Manchester United ikke var noget særligt.

Brentford bød mandag aften Manchester United op til dans på Old Trafford.
Her endte det godt nok med et 2-1-nederlag, selvom gæsten ellers formåede at udfordre hjemmeholdet.
Danske Mathias Jensen tog sig af Brentfords mål, da han fra distancen fik skabt plads til sig selv og sendt en flot afslutning afsted.
Efter slutfløjt blev han spurgt ind til, hvad han selv synes om sin scoring - og om det var et af de bedre mål i karrieren:
- Jeg har lavet mange gode, vil jeg sige, siger han kækt, inden han lige kigger målet igennem og fortsætter:
- Ej, jeg ved ikke. Jeg tror måske, at han [Senne Lammes] har svært ved at se bolden. Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med målet, men vi kan ikke bruge det til så meget.
Scoringen faldt i det 87. minut, hvor Manchester United var foran med 2-0.
Det var Mathias Jensens første mål i Premier League siden september sidste år - hans tredje af slagsen i denne sæson.
Nederlaget betyder, at Brentford fortsat er at finde på niendepladsen med to point op til Brighton på sjettepladsen.
Du kan se interviewet og scoringen nedenfor
Brentford
Manchester United
Mathias Jensen












