Napper OB syvendepladsen? Vi må se, siger Zorniger Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Napper OB syvendepladsen? Vi må se, siger Zorniger

Den tyske træner har ikke opgivet håbet om at spille sig op på syvendepladsen, som potentielt kan give adgang til Europa.

OB's Alexander Zorniger
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Med fire sejre i fire mulige for Bo Svenssons FC København, ligner hovedstadsklubben lige nu det bedste bud på den klub, som snupper syvendepladsen i Superligaen.

Men i OB har de endnu ikke opgivet håbet om at spille sig til tops i kvalifikationsspillet, som potentielt kan give adgang til Europa.

Det fortæller Alexander Zorniger til TV2.

Med fire point op til FC København, som er stormet forbi Striberne siden Bo Svenssons ansættelse, ser det svært ud for OB, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at sætte sig på Superligaens syvendeplads.

Det er dog ikke sådan, klubbens tyske træner Alexander Zorniger ser på det.

- Først og fremmest synes jeg ikke, at vi ligger midt i tabellen – vi er tættere på toppen end på bunden. Det er positivt, for ellers skulle vi kæmpe mod nedrykning, og det er ikke tilfældet, siger han og fortsætter:

OB's Alexander Zorniger
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at København er fire point foran os, og der er fire kampe tilbage, så vi spiller stadig for at vinde hver kamp, og så må vi se, hvor vi ender, lyder det fra tyskeren til TV2.

OB har mødt FC København to gange i kvalifikationsspillet.

Onsdag tabte den fynske klub med 2-1 til løverne, og dermed kan fynboerne altså ikke længere selv afgøre, om de bliver nummer syv i rækken eller ej.

Næste kamp for OB er mod Fredericia søndag. Det opgør fløjtes i gang klokken 14.00.

Mest læste

Notifications

Notifikationer