Dansk angriber brød næsten et års måltørke: Lidt misvisende
Danske Frederik Ihler fik onsdag aften hul på bylden for svenske Elfsborg, hvor han ellers nærmede sig et år uden mål.

332 dage skulle der gå.
Danske Frederik Ihler kom endelig på måltavlen igen for Elfsborg, da klubben slog Djurgården med 2-1 i Allsvenskan.
Et mål, der var noget så forløsende, fortæller Ihler efter kampen til Fotbollskanalen.
- Det føles rigtig godt. Det med dagene er en smule misvisende, fordi der har været pause, men der har været mange kampe uden mål fra min side, så er det rigtig rart.
- Nu kan jeg få lidt ro, og vi kan bygge os op som hold, siger den danske angriber til Fotbollskanalen.
Ihler scorede fra straffesparkspletten til 1-1, inden han blev skiftet ud.
Efterfølgende kom Elfsborg på 2-1, og det var den danske angriber ikke bleg for at erkende var en smule ufortjent.
- Jeg sagde ude på bænken, at hvis vi scorer til sidst, er det den mest ufortjente sejr, jeg har oplevet. Djurgården spillede rigtig godt, og vi havde bøvl gennem hele kampen, siger en ærlig Frederik Ihler.
Artiklen fortsætter efter billedet.

Den danske angriber på 22 år har kontrakt med svenske Elfsborg frem til udgangen af 2029.
Campo talte med Frederik Ihler i slutningen af februar, hvor han blandt andet talte om aktivt at fravælge Superligaen.
Læs mere her:

Djurgården
Elfsborg












