Zorniger om frustreret Fiete Arp: Jeg hader det
Zorniger kunne ikke skjule sin utilfredshed med den tyske offensive profils håndtering af sin udskiftning i opgøret mod FCK.

OB tabte onsdag aften 2-1 i Parken til FCK.
Det hang ikke sammen for OB onsdag aften, som allerede kom bagud 2-0 i første halvleg. Ifølge cheftræneren spillede gæsterne ikke med nok mod og havde for lidt fremadrettet bolde. Det fortæller Zorniger til TV3 efter kampen.
En af de spillere, som ikke ramte dagen, var tyske Fiete Arp, som blev pillet ud efter 58 minutter.
Udskiftningen var til stor frustration for den 26-årige offensive midtbanespiller, som ikke lagde skjul på følelserne. Han fik både givet kegler og sæder en hilsen med på vejen.
Zorniger lod det heller ikke gå ubemærket hen, og lagde ikke fingre imellem efter kampen om, hvad han mener om den type reaktion.
- Det er det her jeg hader, fortæller han til TV3 da han ser reaktionen gengivet.

-Der er ingen grund til at være sur. Det er helt normalt, at vi skifter ud, når en spiller ikke spiller godt. Hvis du spiller godt, så kan du være sur. Det her er helt normalt.
Zorniger mener, at tyskeren skal have tid til at vokse med holdet, og at han skal have tid til at udvikle sig.
- Han har aldrig haft mere end 4 kampe i streg. Vi prøver ikke at overloade ham for meget. Han kan udvikle sig til, at blive den fodboldspiller, vi gerne vi have han bliver, men han skal tillade sig at vokse med holdet, fortæller Zorniger videre til TV3.
Fiete Arp kom til OB i sommer, efter det ikke blev til det store gennembrud i Tyskland.
Læs mere om, hvordan det gik i kampen mellem FCK og OB onsdag aften.

FC København
OB
Tyskland












