LIVE: 40 års VM-længsel er ovre
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Varmt transferemne bliver i Como
Nico Paz har været et ombejlet transferemne denne sommer.
Argentineren har haft en forrygende sæson hos italienske Como, hvor det er blevet til 19 mål og 17 oplæg for den 21-årige offensive midtbane.
Paz blev i weekenden angiveligt meldt på vej tilbage til Real Madrid, da Los Blancos ville indløse frikøbsklausulen på 70 millioner kroner.
Nu melder Real Madrid på deres egen hjemmeside, at de er blevet enige med Como om en ny aftale for 2026-2027, hvor Como køber den unge argentiner for 450 millioner kroner, men med det vilkår, at Real Madrid fastholder sin tilbagekøbsklausul på 600 millioner kroner på den unge guldfugl i 2027-2028-sæsonen.
Med udsigten til manglende spilletid for Kongeklubben var det argentinerens ønske at blive i Italien.














