Bizart! Ivan Prelec meldes færdig i nyt job efter én dag
Ivan Prelec bliver angiveligt ikke cheftræner for bosniske FK Zeljeznicar Sarajevo alligevel.

Den fyrede Vejle Boldklub-træner Ivan Prelec er aldrig officielt blevet præsenteret som ny cheftræner for FK Zeljeznicar Sarajevo, men det kommer han angiveligt heller ikke til.
Mandag kunne den bosniske hovedstadsklub ellers oplyse på sin hjemmeside, at Zeljeznicar-holdet havde sin første dag tilbage på træningsbanen efter sommerferien, og billeder i artiklen viste, at Prelec og hans stab var begyndt på arbejdet i klubben.
I udmeldingen lød det også, at en officiel præsentation af Prelec var undervejs, men blot én dag senere har piben fået en helt, helt anden lyd.

Det store bosniske sportsmedie Sportsport.ba erfarer således, at Prelec ikke bliver cheftræner i klubben alligevel.
Sportsdirektøren Marko Marić, der blot har siddet i jobbet i en måned og tre dage, forlader ligeledes klubben, lyder det.
SportSport.ba oplyser dog ikke, hvad der ligger bag den pludselige kovending.

Sent tirsdag aften trak klubbens bestyrelsesformand, Sanin Mirvić, sig desuden fra sin post.
Prelec har været uden job, siden han blev fyret i Vejle tilbage i november.
Den kroatiske træner stod i spidsen for Vejle ad to omgange, først fra 2022 til 2024, hvorefter han sidste sommer vendte retur til Jyllands Rubin.
Efter bruddet med Vejle brød Prelec tavsheden i et interview med Campo:

Vejle Boldklub












