LIVE: Ronaldo skriver VM-historie!
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Arsenal-ikon på plads i Oxford
Den forgangne sæson bød på en gedigen skuffelse for Oxford United.
Her måtte klubben tage til takke med 22.-pladsen i The Championship og dermed må klubben altså tage turen ned i den tredjebedste engelske række.
Nu har de dog fundet manden, der skal lede dem tilbage op til The Championship, og her er der tale om et vaskeægte Arsenal-ikon.
Det er nemlig ingen ringere end waliseren Aaron Ramsey, som fremover skal stå i spidsen for klubben. Det oplyser Oxford på sin hjemmeside.
Det er det første permanente manager-job for Aaron Ramsey, og det er efter eget udsagn noget, han har set frem til i mange år.
– Dette er et øjeblik, jeg har forberedt mig på gennem mange år. Jeg har spillet under nogle af de bedste trænere i fodboldverdenen og oplevet miljøer med stort pres gennem hele min karriere. Jeg ønsker at bruge det, jeg har lært, til at skabe en kultur præget af høje standarder, professionalisme og stærk arbejdsmoral i denne talentfulde spillertrup, siger han til klubbens hjemmeside.
Og med klubber som Arsenal og Juventus på CV’et lyder det til, at det er noget af den aura, Ramsey vil tage med ind i trænergerningen i Oxford.
– Mine hold skal spille med en tydelig identitet og være bygget på vaner i absolut topklasse samt et engagement i at blive bedre hver eneste dag. Jeg ønsker en trup, der kæmper for klubmærket til det sidste, og som gør vores fans stolte.
Klubben oplyser ikke, hvor lang en kontrakt, han har fået.
Han har tidligere stået i spidsen for Cardiff på midlertidig basis.














