LIVE: Derfor spilles CL-finalen så tidligt
Her er nyhedsoverblikket fra klub- og landsholdsfodbold i Danmark og udlandet.

Hvad sker der i fodboldverdenen i Superligaen, på landsholdet og i udlandet?
Campo holder dig opdateret om dagens største begivenheder i fodbold og giver dig overblikket.
Superligaen, landsholdene, divisionerne, Premier League, Champions League og de andre store turneringer – Campo har det, du skal vide.

Roma siger farvel til sportsdirektør
AS Roma siger farvel til klubbens sportsdirektør, Frederic Massara.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at klubben og Massara er blevet enige om at rive kontrakten over, som ellers løb to år endnu.
– Jeg takker ledelsen for muligheden for at vende tilbage til at arbejde i et miljø, som jeg føler mig særligt knyttet til. Jeg mener, at klubben i år har lagt yderligere grundsten til en succesfuld fremtid, og jeg ønsker hele AS Roma-familien mulighed for at fejre nye milepæle, siger den nu afgående sportsdirektør til klubbens hjemmeside.
Han kom til klubben i sommer fra en stilling som sportsdirektør i Stade Rennais. Han har dog tidligere været i Roma i en længere årrække. I perioden 2011-2019 bestred han således forskellige poster i klubben – herunder også sportsdirektør – inden han i sommeren 2019 blev sportsdirektør i AC Milan.














